Sundhed og livskvalitet

Sundhed og livskvalitet. Hvad er det for en størrelse og hvad betyder det for dig?

Når jeg fortæller mennesker jeg møder på min vej, at jeg arbejder med sundhed, forebyggelse og livskvalitet, får jeg ofte kommentaren:

“Uha, ja det er nok noget jeg skulle gøre noget ved”

Det virker nærmest som om emnet giver folk dårlig samvittighed, – måske fordi vi alle sammen godt ved hvad vi skal spise, men ikke rigtig får det gjort, – at vi skal dyrke motion, men ikke lige når det, – at vi skal sørge for at sove godt og nok, men kommer for sent i seng, har for meget at tænke på osv.

Tilsyneladende er der ikke så mange af os der praktiserer og prioriterer disse ting i vores hverdag. Hænger det sammen med at livskvalitet for os er lig med mindre lødig kost, en slapper på sofaen med en skål og et glas der ikke indeholder lutter vitaminer og mineraler? Er det fordi vi bliver bombarderet med nye ideer og trends om hvad der lige i dag er rigtigt at gøre, som i morgen måske er forkert? Er det fordi vi bare har så travlt i vores hverdag, at vi ikke orker at gå i gang med at ændre på vores vaner? Er det fordi vi tænker at det med livsstilsrelaterede belastninger og stress det rammer kun naboen – ikke mig?

Facts er at en meget stor del af os er ramt af belastninger, både fysisk og psykisk.

Hver 2. har gener i kroppen af en eller anden art.

Hver 5. sover dårligt eller slet ikke.

Hver 7. føler sig stressede i en grad så det påvirker deres arbejdsevne.

Sundhed og livskvalitet.

Vores krop og sind er et imponerende maskineri, der har en selvhelende evne der fungerer uden vi behøver at tænke over det. Vi / kroppen kan holde til utrolig meget, – men vi har alle har en grænse, problemet er bare at vi ikke kender den før den er overskredet…..

Sammenligner vi med vores bilers maskineri, vil de færreste af os fortsætte med at køre når advarselslamperne begynder at lyse, som regel sørger vi for at servicere bilen inden de lyser…

Hvorfor gør vi det med vores biler og ikke vores krop? Fordi det er vi vant til at gøre, fordi vi ved at det ellers kan ende galt, vi er jo afhængige af at kunne komme rundt og passe vores arbejde – ja, men vi er sandelig da også afhængige af at have en krop der er i stand til at komme ind og ud af bilen!!!

Lige så vel som alt andet skal vedligeholdes for fortsat at kunne fungere, skal vores krop også vedligeholdes for vi kan fungere optimalt. Den bedste måde at gøre det på, er udover det vi allerede ved med varieret kost og motion, at understøtte den selvhelende egenskab kroppen i forvejen har, for ikke at påføre den yderligere belastning ved at gribe til kemiske/medicinske hjælpemidler.

Det er absurd, at vi i vores velfærdssamfund har så ringe en sundhed og prioriterer livskvalitet så lavt, når vi har alle muligheder og forudsætninger for at kunne gøre det modsatte.

Spørgsmålet er om vi er villige til at ændre noget – omvendt kan jeg spørge, har vi råd til at lade være?

Hvem har ansvaret?

På nuværende tidspunkt er 300.000 danskere sygemeldt med stress, det koster rigtig dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Mange af disse mennesker kommer ikke tilbage på fuldt niveau som de var tidligere – er det virkelig det værd?

Hvor er livskvaliteten henne?

Hvem skal tage ansvaret? os selv? arbejdsgiveren? samfundet?

Vil vi ændre noget, må vi altid starte med os selv. Som virksomhedsejer og/eller leder, kan du være den der tager initiativet og vender skuden – tager ansvar og tager det første skridt til at inspirere og hjælpe dine medarbejdere til en bedre sundhed og større livskvalitet. Det er en investering ja, men på den lange bane den bedste investering du kan gøre, for at styrke din egen forretning.

Tænk nu hvis?

Du selv havde et større fysisk og mentalt overskud?

Dine medarbejdere/ansatte var mindre syge?

Dine medarbejdere/ansatte var gladere, havde større overskud og dermed var mere produktive?

Du kunne være med til at knække den stigende kurve af mennesker der bukker under og være med til at skabe et velfærdssamfund der faktisk har velfærd også på det sundhedsmæssige område?

Valget er dit……

 

Dette indlæg er skrevet af Janne Harild fra welnessinspiration.dk. På mymap.dk har vi enormt meget på hjertet, så følg med i vores Blog! Du kan læse mere om vores mission under ‘Om os‘. Du er også meget velkommen til at følge os på Facebook, LinkedIn eller Instagram? Har du oplevelser, du gerne vil dele med andre brugere, så gør det gerne på vores Facebookgruppe ‘Jeg ? mymap.dk

Skriv en kommentar