Blog: Jeg holder af hverdagen, MEN…

 

blog: jeg holder af hverdagen, MEN... mymap.dk

 

Hverdagen er dejlig, men…

Ny blog! Som Dan Turèll så glimrende udtrykte det: Jeg holder af hverdagen! Jeg holder sindssygt meget af hverdagen! Men hvad er hverdagen? Jeg har til nu forbundet hverdagen med arbejde og alle de nødvendige ting, der skal gøres inden, man kan slappe af og holde fri. Og det fede er, at jeg elsker mit arbejde! Som medstifter af mymap.dk glæder det mig at se, at du og mange andre tager vores koncept og virksomhed til jer! At I bruger vores søg og find funktion og læser vores blogs betyder jo, at vores mission om at holde lokalsamfundene levende også betyder noget for jer! Jeres engagement betyder, at vi på mymap.dk i skrivende stund har 342 virksomheder tilknyttet vores site. Vi er ikke længere kun i København, men er ved at finde fodfæste også i flere sjællandske byer som eksempeltvist Næstved, Holbæk og Helsingør! Alt i alt er jeg taknemmelig for alt mit arbejde bringer mig i hverdagen. Jeg holder af hverdagen, MEN… er arbejde (alene)nok til at definere hverdagen? I så fald, hvorfor kan den så være svær at overskue, når man elsker det, man laver?

Problematikken

Blog: Jeg holder af hverdagen, Men.. mymap.dkArbejde, stress, mere arbejde, gennembrud, komplikationer… det er ord som disse, der har domineret min hverdag over den sidste halvanden måneds tid. Jeg elsker som sagt mit arbejde, alle aspekter af det faktisk, men her på det sidste har det nærmest siddet mig til halsen! Jeg tager mig selv i at være både træt og små irritabel, uden at jeg rigtig kan forklare hvorfor. Selv når noget lykkes kan dagen ende i frustration. Mit første bud på en løsning til denne situation var – ” Du stresser, tag en fridag! Lig i nogle timer og glo op i loftet, gå ud og spis, gør noget af det, du synes, er sjovt”. Så det gjorde jeg, jeg gjorde endda det hele, men jeg følte mig ikke bedre tilpas.

Analyse

Vi er som mennesker desværre skabt med den uheldige feature, at vi er bedre til at fokusere på negative hændelser og irritationsmomenter end på det, der gør os glade eller giver os tilfredsstillelse. Det tager vores energi og giver os en lidt øv-agtig mavefornemmelse, der virkelig ikke er sund for vores mentale velbehag. Faktisk er lige præcis det, noget vi arbejder rigtig meget med på mymap.dk. Nej, vi hævde ikke at være psykologer, men vi ved fra undersøgelser, at hvis du som forbruger skal bruge for meget tid på at finde en service, så tager du de negative følelser med i serviceoplevelsen. Det samme sker, hvis stedet for den service, du ønsker, ikke har åbent når du når derhen. Det er en af grundene til vi har udviklet mymap.dk! Her kan du nemlig nemt og enkelt finde behandlingssteder nær dig, tjekke deres åbningstider og kontaktinformationer, så din hverdag bliver nemmere. Men du kan, ligesom jeg i de negative følelsers vold, også gøre meget lidt for at opnå rigtig meget mental tilfredsstillelse…

Svaret, der lå lige til højrebenet!

Jeg holder af hverdagen, MEN.. mymap.dk

En ganske almindelig torsdag aften. Jeg kom hjem fra arbejde og lagde det fra mig. Der var landskamp i fjernsynet, og den fornøjelse havde jeg lovet mig selv længe. Men det var ikke landskampen der var magisk. Jer som så den ved den endte med en kedelig 1-0 sejr. Det var alt det omkring landskampen, der gjorde hele forskellen. Det at komme ind af døren og blive modtaget af en jeg holder af. At sætte mig afslappet i sofaen uden computer. At sidde og komme på relevante sjove Disney-citater under kampen, som kun jeg forstod (ja vi har vel alle vores barnagtige sider). At tage et varmt bad. Duften af maden. Hyggen ved at være i social tosomhed. Med andre ord alle de ting, der er en del af hver dag, men som jeg er for præokkuperet til at værdsætte! De ting der sammen med ambitioner, succeser, fejlvurderinger og irritationsmomenter giver mit liv værdi. Alt det der er en del af hverdagen. Nyd dem og værdsæt dem!

Resultat

Fredag morgen var helt speciel. Jeg vågnede op med overskud og glæde over alle de ting, jeg i løbet af dagen havde i vente. Og der er meget, når man som jeg prøver at starte virksomhed. Og nyder man øjeblikkets ingenting, kan idéer, der ligger lige til højrebenet pludselig blive synlige. For mit vedkommende var det at uddelegere ansvar. Det er ikke alt jeg behøver at lave, bare fordi det var mig, der fandt ud af, at det var vigtigt. Hvis du er virksomhedsejer som jeg, så husk på at din timeløn skal svare til hvad en given opgave er værd i kroner og øre – hvis ikke dette løber op har du gjort en dårlig forretning. Det samme gælder mht. mentalværdi. Hvis du en bestemt opgave volder dig uforholdsmæssig mange kvaler og du ikke synes det er sjovt, så uddeleger! Ellers kan hverdagen pludselig blive mindre sjov. Alle vores kunder elsker deres håndværk, og de er smadder gode til det! Men flere synes ikke markedsføring er det sjoveste, men ved til gengæld det er nødvendigt. Mange markedsføringsløsninger er også vildt dyre, så nogen gange føles det mere økonomisk overkommeligt at gøre det selv. Men nemt er det altså ikke altid. På mymap.dk ved vi, at der er en grund til, at du har åbnet din klinik eller salon, og den er, at du er sindssyg god til at udføre dit håndværk. Og det synes vi helt ærligt du skal holde dit fokus på. Derfor har vi udviklet en billig markedsføringsløsning, der giver dig permanent eksponering for kunder i dit nabolag! Så kan du bruge din tid på ting, der gør dig og dine kunder glade, og som er med til at skabe et godt lokalmiljø og en god hverdag, der er lige til at holde af ?

blog: Jeg holder af hverdagen, MEN... mymap.dk

 

Vil du dele din hverdag eller din mening om vores blog? Så gå ind på vores facebook gruppe ‘Jeg ? mymap.dk‘ og fortæl om din hverdag eller dine oplevelser med mymap.dk! Du kan også besøge os på Facebook, Instagram, LinkedIn eller Google+, hvis du bare gerne vil holde dig opdateret. Rygtet vil vide at vi snart får nye tiltag, der også kan være relevante for dig 😉 Hold dig opdateret på vores mange platforme eller her på vores blog! mymap.dk vi holder af hverdagen og lokalsamfundet ?

 

Skriv en kommentar