blog: mymap.dk går i luften nu!

mymap.dk går i luften nu!

mymap.dk går i luften nu! Det er med stor personlig glæde, at jeg kan annoncerer, at vi nu har lanceret mymap.dk! mymap.dk er en side, hvor du hurtigt og nemt kan finde lokale behandlere i nærheden af dig, uanset hvor i København du er. Vi er også allerede begyndt at brede os til resten af Sjælland 🙂 Og her er så vores første Blog!

Idéen til portalen opstod under en massagebehandling, hvor jeg og massøren talte om, hvor svært det er for især små virksomheder at blive set af potentielle kunder, da de ikke altid har mulighed for synlig skiltning eller reklame i det hele taget. Han ærgrede sig over, at man som behandler ikke bare kunne koncentrerer sig om det, man var god til (her massage), men også skulle finde ud af at lave hjemmeside eller som nød løsning benytte sig af de dyre deal-sider, bare for at få en smule eksponering. Mht. deals forholder det sig åbenbart sådan, at udover at behandlingen skal sætte omkring de 50% ned, skal behandleren også aflevere 20-30% af sin indkomst til deal-siden. Nogen gange står behandleren tilbage med under 100 kr., med hvilke hun eller han skal dække husleje, produkter, moms og egen løn. Det er altså en underskudsforretning af kaliber, og det værste er, at behandlerne ikke engang kan være sikre på at kunderne kommer igen. De færreste er nemlig hverken fra lokalområdet eller parate til at betale den fulde pris, hvis de skulle komme igen.

På vejen hjem tænkte jeg utrolig meget over, de ting jeg var blevet fortalt. Jeg syntes det var synd, at dygtige lokale behandlere – som ham der lige havde givet mig alletiders massage – kunne blive tvunget til at dreje nøglen om, kun pga. manglende synlighed. Men samtidigt ved jeg, som forbruger at nogle steder bare er umulige at opdage, med mindre man vader lige ind i dem.. Så hvad gøres?

Jeg er så heldig at have en bekendtskabskreds, der synes det er lige så sjovt at side og brainstorme på alverdens problematikker som jeg. Allerede næste dag over en kop kaffe kom derfor de første skitser til en mulig løsning på bordet og det færdige resultat er så det, jeg er glad for at kunne dele med jer nu!

Det betyder det for dig!

Hvis du som forbruger leder efter en ansigtsbehandling, en tandlæge, en massør eller noget helt fjerde i dit nabolag, ja så bliver det ret nemt for en gangs skyld. Du går ind på mymap.dk, skriver hvad du søger, beder google om at finde din placering og vælger evt. kategori. Så trykker du søg og vupti! Så kan du se alle de klinikker og saloner inden for 3 km radius, der har oprettet en profil på mymap.dk. Trykker du ind på en virksomhedsprofil kan du finde både beskrivelse, åbningstider og kontaktformular/booking. Du kan også læse de enkelte steders vurderinger og selv efterlade en bedømmelse efter endt behandling. Altså er du med til at holde dit lokalområde levende.

Jeg håber, I synes det lyder lige så godt som jeg 🙂 Vi på mymap.dk glæder os i hvert fald til I går i gang med at bruge vores side! God fornøjelse!

 

Du kan læse mere om vores mission under ‘Om os‘. Du er også meget velkommen til at følge os på Facebook , LinkedIn eller Instagram ?Har du oplevelser, du gerne vil dele med andre brugere, så gør det gerne på vores Facebookgruppe ‘Jeg ? mymap.dk

Skriv en kommentar